Har du spørgsmål?

Så finder du forhåbentligt svarene her: 

  • Er der alkohol i “The Living Pop”?

Under fermenteringen nedbryder gærcellerne en lille del af sukkeret til alkohol. Derfor indeholder The Living Pop små mængder af alkohol, typisk mellem 0,9 og op til 1,2 %.

 

  • Hvorfor smager “The Living Pop” ikke hver gang ens?

“The Living Pop” er ikke pasteuriseret, for at bevare de gavnlige mikroorganismer. Selv om drikken står på køl, forsætter de ganske langsomt med at omdanne sukkeret til frugtsyrer, naturlige aromastoffer og bobler. Det giver efterhånden en let variation i smagen og mere kulsyre i flasken.

 

  • Hvorfor skal “The Living Pop” altid stå på køl?

For at bevare de gavnlige mikroorganismer, pasteuriserer vi ikke “The Living Pop”. Ved stuetemperatur vil mikroorganismerne være for aktive og danne for mange bobler. På køl er deres aktivitet på et ganske lavt niveau, så at drikken kan nydes over flere måneder.

 

  • Skal “The Living Pop” smides ud efter “bedst før” datoen?

Under fermenteringen danner mikroorganismerne frugtsyrer som mælkesyre, og drikken bliver derfor forfriskende syrlig, med en pH værdi omkring 3. I dette miljø er det næsten umuligt for andre, uønskede mikroorganismer at vokse. Derfor har man brugt mælkesyrebakterier til at konservere fødevarer i hundrede af år. Yoghurt, Ymer, Skyr, surkål og Kimchi er kun nogle af mange eksempler efter samme princip. Derfor behøver man ikke at være bange for, at ens “Living Pop” bliver dårlig når den går lidt over “bedst før” datoen i køleskabet. Men man bør holde øje med kulsyren, og dermed trykket på flasken, og være indstillet på, at drikken eventuelt skummer over.

 

  • Hvorfor er der bundfald i “The Living Pop”?

Vi benytter friske, ufiltrerede økologiske juicer til fremstilling af “The Living Pop”. Meget små frugtstykker og også mikroorganismer kan synke til bunds under lagringen. Bundfaldet er derfor fuldstændig normalt og en kostbar del af drikken. Du behøver ikke at ryste det op, fordi når du åbner flasken, begynder boblerne at stige op og blander drikken helt automatisk.

 

  • Hvad er tibicos kultur, på dansk "vandkefir"?

Tibicos er en naturlig forekommende, symbiotisk sammenslutning af hovedsageligt gærceller og mælkesyrebakterier. Mælkesyrebakterierne danner nogle geleagtige små kugler, der fungerer som mikroorganismernes “hjem” og beskytter fællesskabet mod ydre indflydelse. Gelekuglerne tilsættes selve fermenteringen, og når den er afsluttet, er det nemt at adskille kulturen igen. Mange af mikroorganismerne opholder sig i deres gelekugler, men der findes også en del i den omgivende væske.

  • Hvorfor hedder drikken “The Living Pop”?

Vi har kaldt vores drik "The Living Pop" fordi den indeholder levende, gavnlige mikroorganismer. Er det noget særligt? Ja, det er det. Selv om alle fermenterede produkter som fx. Kimchi, surkål og Kombucha oprindeligt indeholder levende mikroorganismer, bliver de fleste pasteuriseret, dvs. opvarmet, så at mikroorganismerne ikke overlever. Det forenkler lageringen og transporten og udvider holdbarheden betydeligt. Men med pasteuriseringen taber produkterne desværre også mikroorganismernes gavnlige virkning. Det er vi ikke interesseret i, vi bevarer de levende mikroorganismer som en værdifuld del af drikken.

“Pop” betyder sodavand på engelsk.